Thealyst udlejning

For at komme til udlejningslokalerne skal du en smule uden for alfarvej. For lokalerne er placeret ved skoven Øverste Have vest for Næstved. De er en del af vores ejendom, hvor vi selv bor.

Det er et meget smukt område med skov og græsmarker på den ene side og hestefolde på den anden side af ejendommen.

Udlejningslokalerne er i sidelængen, hvor der tidligere har været stalde. Længerne har vi sat i stand med nye lofter, inder-mure, vinduer, døre og gulvvarme. Lokalerne fremstår i dag som store og lyse lokaler med god plads, hvad enten der skal holdes fest, stormøde eller kursus. Mulighederne er uendelige.

Lokalerne består af et stort lokale (sektion 4) på ca. 138 m2

Og et lille lokale (sektion 3) på ca 78 m2.

Der udover er der et lille anretterkøkken med gaskomfur, opvaskemaskine, mikrobølgeovn, køleskabe og 1 mindre skabsfryser.

Stedet er udstyret med service op til 100 personer, bestående af tallerkener i forskellige størrelser, glas i forskellige størrelser og krus til kaffe og te.

Der er 2 toiletter i tilknytning til udlejningen.

Der er mulighed for på stedet at leje overnatningsmuligheder i forbindelse med afholdelse af arrangement.

Der er et gæsteværelse med op til 3 sovepladser og et gæsteværelse med op til 4 sovepladser.