Ordensregler

For brugere af Thealyst’s udlejningslokaler.

  • Der er parkeringsplads på sydsiden af maskinhuset og P-skilt er opsat. Det er ikke tilladt at parkere i gårdspladsen. Denne er til privatparkering og fungerer også som flugtvej.
  • Det er kun tilladt at køre 20 km/t på grusvejen. Børn, tamdyr og vildt har ikke lært færdselsreglerne at kende. Og der skal være plads til alle her på vejen.
  • Det er ikke tilladt at bruge udenoms arealerne som toilet.
  • Det er ikke tilladt at åbne dørene i enden af sektion 4 (mod sydsiden) når der spilles højt musik. Dette af hensyn til vores naboer. Disse døre må kun benyttes som gennemgang til udendørsarealerne og som flugtveje. Ikke som udluftningsdøre. Vinden tager dem og de bliver ødelagt.
  • Det er ikke tilladt – uden forudgående aftale med stedets ejer – at opsætte telte, markiser mv. udenfor.
  • Det er kun tilladt at ryge udendørs. Og skodder må kun puttes i dertil indrettede krukker med sand. IKKE PÅ JORDEN.
  • Hvis tæpper fjernes i forbindelse med et arrangement, skal der fejes og vaskes – inden de lægges på plads igen – inden aflevering.
  • Service sættes tilbage på rette plads efter brug. Der er sat navneskilte på skuffer og skabe.
  • Service skylles af, inden isætning i opvaskemaskine.
  • Det er tilladt at være på græsarealet og ridebanen syd for sektion 4, samt i gårdspladsen i området omkring den røde dobbeltport. Det er ikke tilladt at færdes på ejendommens øvrige arealer eller kravle rundt på inventar, maskiner og wrapballer (ved beskadigelse vil lejer blive pålagt erstatningsansvar).
  • Ejendommens dyr må ikke fodres.
Det store lokale pyntet til en jægers fødselsdag